Globale afdelinger

Visit this country's website Se alle globale afdelinger

Thought Leadership 5. september 2022

Personligt formål: Vidste du, at ...?

Natalie Pearces 5 bedste tips til at leve efter et purpose i hverdagen

1. Dit purpose behøver ikke være kæmpestort. Lev formålsfuldt hver dag.

Narrativet omkring "den store færd", der findes i film og bøger, kan få os til at tænke, at vores individuelle formål bør handle om præstationer, men formålet kan være hvad som helst, lige fra at vælge frugt hver dag (opretholde sunde vaner) til at tale foran tusindvis af mennesker (finde styrke gennem personlige relationer). Det kan virke skræmmende og overvældende, hvis man forestiller sig, at det handler om at skulle udrette noget stort, men enhver længere rejse begynder med, at man tager det første skridt. "Mit råd er, at man deler sin stræben efter at efterleve sine formål op i bittesmå tiltag. Tænk over, hvilke små tiltag du kunne gøre i det daglige for at opfylde dit formål. På et år bliver de mange små tiltag til noget væsentligt større."

2. Et purpose handler om væren, ikke om gøren. Brug formål til at styrke sundhed og trivsel.

"Vi har fået indarbejdet den holdning, at produktivitet handler om arbejde snarere end om hvile og trivsel, men sådan behøver det ikke være. Det handler mere om at være til stede og arbejde effektivt mod sine mål. Et formål kan bogstaveligt talt være at blive mere formålsdrevet eller at hvile ud efter en særligt travl periode. Formål handler ikke om resultater, det handler om ledelse/retning."

3. Dit purpose behøver ikke være noget konkret. Undgå at forveksle selvværd og arbejde med formål.Purpose doesn’t have to be specific. 

"Mit formål er at inspirere folk til at gøre en forskel og have det sjovt imens. Engang bebrejdede jeg mig selv, at det lød så vagt, fordi det ikke har nogen konkret forbindelse med mit arbejde; men det fine ved det er, at jeg altid kan se på, hvad jeg gør. Det forhindrer mig også i at hænge mit formål op på et bestemt job, projekt eller en bestemt ting. Nogle gange kan det være svært at skelne mellem sig selv som et individ med værdier og holdninger og det "selv", der er forbundet med ens arbejde. Men det er virkelig vigtigt at skelne mellem de to og sige: "Jeg er denne person helt og aldeles værdig alene, og dette job – lige nu – er en måde, en metode, et middel til at realisere eller udleve mit formål. Og hvis jobbet skulle være væk i morgen, så er det bare sådan, det er."

4. Et purpose er ikke fyld. Acceptér din sårbarhed.

Selvom det at formulere egne formål giver bedre teampræstationer, tiltrækker og fastholder kunder og har en direkte indflydelse på virksomhedernes bundlinje, så er der stadig nogle, der synes, begrebet er for luftigt, eller som er bange for at se for meget indad af frygt for at skulle lave for mange ting om.


"Der har været en mangel på anerkendelse af begrebet formål før i tiden, men nu har vi været igennem en pandemi, og ironisk nok værdsætter vi nu mere end nogensinde før de ting, der havde mindre værdi før i tiden. I forbindelse med covid har folk reflekteret meget mere end før over tingene, og nogle har endda ændret deres måde at leve på for at gøre livet mere formålsfuldt og autentisk. Der er blevet tænkt på en helt anden måde over, hvad der er vigtigt, og hvad vi gerne vil opnå.

5. Formål er inkluderende. Vær bevidst om "formålsprivilegier"

"En stor del af fortællingen omkring formål er hyllet ind i mystik, fordi en stor del af diskursen er rettet mod personer med høje indkomster og høj status. Men det er en menneskeret at have en fornemmelse af formål. Hvis man ser godt nok efter, er der formål og værdier i alle job. Daniel Coyle skriver i sin bog "Culture code", at det at fastslå, hvad formålet er i et team, er en af de tre søjler, der kræves for at skabe en succesfuld kultur. Som eksempel nævner han Pixars rekrutteringsproces, hvor man, uanset om man er instruktør, barista eller rengøringspersonale, bliver sat på femte række i filmsalen (den række, hvor filminstruktøren traditionelt sidder), og de første ord man hører er: Uanset had du var før, så er du filmskaber nu; vi har brug for, at du hjælper os med at gøre filmene bedre. Et andet eksempel, han kommer med, er Nasa, hvor en opsynsmand som svar på spørgsmålet om, hvad hans arbejde var, svarede: Jeg fik mennesket til Månen.


Det er det, virksomheder kan. De kan vise, at alle på kontoret bidrager til det overordnede formål – og hvis de gør det, får de det bedste ud af alle – og får lov til at beholde dem."

"Alle i din virksomhed fortjener at have en følelse af,
at der er et formål med, at de er der."
 - Natalie Pearce

Vil du lære mere om styrken i et forretnings-purpose, og hvordan du helt konkret kan bruge jeres purpose aktivt som en del af jeres fastholdelses- og rekrutteringsstrategi? 

Læs vores artikel: Hvorfor spørgsmålet “hvorfor” er så vigtigt i fremtidens arbejdsverden, og hvordan du bruger det effektivt i din fastholdelses- og rekrutteringsstrategi. 

Hvis du vil vide mere om, hvordan øget selvindsigt kan hjælpe dig og din organisation med at blive mere formålsdrevet, så kontakt os hos Insights i dag. Vi ser frem til at høre fra dig!

Tilbage til alle nyheder

del denne side:

    Lad os hjælpe din virksomhed. Kontakt os nu for at starte din rejse.