Vi ser nærmere på, hvad resiliens er – og ikke er – i lyset af corona-pandemien ...
Hvis man vil starte en god snak om, hvad resiliens er i 2021, er det formentlig en god idé at begynde med spørgsmålet: Hvad er resiliens? Og hvad er det ikke? For selvom resiliens tit opfattes som noget, der handler om at køre derudad, være stoisk og standhaftig, så er det faktisk ikke helt sådan, det hænger sammen.
Resiliens handler om hurtigt at kunne komme ovenpå igen, når man har mødt udfordringer. Det handler også om at være i stand til at 'vende tilbage til sin gamle form', hvilket er en interessant talemåde. For vil vi egentlig gerne tilbage til den gamle form? Vil vi gerne tilbage til arbejdslivet, sådan som det så ud før pandemien?
Selvfølgelig er der ting, vi savner; ikke mindst sludderen i kaffepauserne, at møde kollegerne ansigt til ansigt og at brainstorme i rigtige lokaler med kuglepenne og post-its i hænderne. Men der er også elementer, der for længst havde overskredet sidste salgsfrist allerede i 2020. Resiliens handler om at være i stand til at tage et spring fremad, og det kan vi kun gøre, hvis vi overvejer, hvad der ikke længere fungerer.
Tag hånd om de unyttige dele af arbejdskulturen
Faktum er, at resiliens skal indarbejdes i virksomhedens infrastruktur oppefra og ned. Så spørgsmålet lyder: bliver det dét i øjeblikket? Flere undersøgelser peger på, at det ikke er tilfældet – og at vi faktisk bevæger os mod en tidsindstillet bombe. Invasionen af arbejdet i vores hjem har betydet, at mange af os har svært ved at koble af.
Ifølge en undersøgelse fra If Skadesforsikring er nogle af de største udfordringer, som mange danskere (37%) oplever ved hjemmearbejde, at arbejdstid og privatliv flyder sammen.
En anden trivselsundersøgelse i forbindelse med hjemmearbejde under corona krisen foretaget af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) viser, at mens deres medlemsvirksomheder har været meget tilfredse med medarbejdernes effektivitet, har trivslen blandt medarbejderne været udfordret. 79% af de adspurgte virksomheder angiver, at manglende kontakt mellem medarbejderne har været en stor udfordring ift. medarbejdernes trivsel. Dette gælder også på lederniveau, hvor manglende kontakt med medarbejderne bliver angivet som den største udfordring for ledernes trivsel.
At være resilient handler om at ændre de praksisser, vi ved modarbejder virksomhedens succes; de praksisser, der ikke fører os videre fremad. Det handler om at tænke langsigtet snarere end kortsigtet og om at tage sig i agt for praksisser, der ikke er holdbare i længden.
Den gode nyhed er, at nogle organisationer nu er i gang med at ændre den fortælling og gøre trivselsinitiativer til en reel prioritet - også på toplederniveau. For hvis vores medarbejdere brænder ud, fordi de ikke har nok kontakt med deres kolleger i dagligdagen, så gør virksomheden det også.
Om at kunne tage hele sin person med på arbejde
Det at arbejde hjemme fra de sidste 12-13 måneder har givet os et nyt indblik i vores kollegers liv. Ligesom skolebørn tit bliver overraskede over at møde deres lærere uden for skolen, så har hjemmearbejdspladserne fået os til at se vores kolleger uden for de rent arbejdsmæssige rammer.
Børn, rod, larm i baggrunden og afslappet påklædning har været med til at skabe et mere helt billede af, hvem vores kolleger og chefer egentlig er. Og imens dette medvirker til at opbygge social kapital i teamet, så kan det også tilføre organisationen noget som helhed.
Forbes siger det tydeligt i denne artikel: Det er vigtigt, at arbejdsgiverne begynder at se deres ansatte som 'hele mennesker', og ikke kun deres 'arbejds-jeg'. Virksomhederne må ikke kun fokusere på tidsrummet 8-16, hvor folk er på arbejde; de er nødt til at se på hele billede. Resultaterne er overvældende, hvis arbejdsgivere lykkedes med at haver et holistisk syn på deres ansatte, vil de opleve 23 % forbedring af den fysiske sundhed hos medarbejderne, 17 % forbedring af den mentale sundhed og 21 % flere højtydende medarbejdere.
Insights har sagt det før, og vi siger det gerne igen: Det er så vigtigt, at man kan tage hele sin person med på arbejde hver dag. Hvis du også opbygger dine medarbejderes resiliens på den måde, så har du vores fulde opbakning.
Ud af komfortzonen
Også hvis vi ser på resiliens i forhold til farveenergisproget, har vi tilpasset os. Måske var vi én slags leder, da vi trådte ind i epidemien. Nu er vi nødt til at spørge os selv, om vi stadig er de samme ledere. Den seneste tid har nemlig krævet et gearskifte; vi har alle sammen måttet træde ud af vores farveenergimæssige komfortzone for at kunne agere i forhold til det aktuelle arbejdsklima og de behov, det har medført. Som leder kan det betyde, at du har måttet tilpasse din personlige kommunikationsstil.
Måske har du været nødt til at skrue op for din SolGule energi for at holde gejsten og motivationen oppe i teamet. Andre ledere har måske været nødt til at trække på deres HavBlå energis evidensbaserede tilgang til tingene i forbindelse med budgetstramninger. Og igen har andre måske skruet op for deres IldRøde energi for at kunne holde forretningsplanerne på sporet og rykke fremad. Og så er der den SkovGrønne energis medfølelse, som måske er den, der har holdt sammen på os, mens alt andet var ved at falde fra hinanden.
Verden ændrer sig i lyntempo, og hvis vi vil være resiliente over for det, der venter rundt om hjørnet, er vi nødt til konstant at rette ind og tilpasse os.
I de kommende uger skal vi tale om, hvordan man går fra at være resilient her og nu til aktivt at dyrke resiliens og gøre den til en del af kulturen i virksomheder og organisationer. For kun da er vi rustet til alle de forandringer, der sker i fremtiden.
Hvis du er ny Insights-bruger, så læs mere her om, hvordan du kan blive klogere på, hvordan selvindsigt er alfa og omega i opbygningen og vedligeholdelsen af resiliente teams.
